3.2.Projektbeskrivelse/problemformulering

Med udgangspunkt i de artikler, bøger og resultater som er produceret omkring emnet – ”Stress, hvilken skade det medfører på hjernen, og hvad der skal til for at mindske skaderne”, vil jeg lave nogle forsøg med nedsættelse af hjernefrekvenser, puls og blodtryk med Kombinationshealing, for at hjælpe stressede personer til hurtigere at opnå resultater med nedbringelse af deres stressniveau, og give dem indblik i deres nuværende situation samt hvad de selv kan gøre for at ændre stress-niveauet fremadrettet.

¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯

Jeg vil starte forsøget med at give testpersonerne en kort introduktion til forsøget, og baggrund for det valgte projekt, og vil dernæst gå i gang med selve forsøget.

Jeg vil benytte mig af spørgeskemaer fra Center for Stress, til at foretage en subjektiv vurdering af hvor stressede forsøgspersonerne føler sig inden forsøget. Spørgsmålene spænder vidt – fra følelsen af træthed, udmattethed, kynisme, irritation, tristhed, over sygdomme/småskavanker som hovedpine, forkølelser m.v. til spørgsmål om glemsomhed, manglende sex-lyst, indadvendthed m.v. og skal vurderes på en skala fra 0 – 5.

Testpersonerne får efterfølgende udleveret en tabel, hvor de kan beregne score, udfra de vurderinger som de har givet i testen. Scoren kan resultere i svar helt fra ”Du har det fint” til ”Dit helbred er i fare – det haster med at gå til læge”.

Som næste punkt på planen får testpersonerne målt blodtryk, puls og får testet hjernefrekvens (via kinesiologisk test). Dernæst går selve den kinesiologiske test/afbalancering i gang, med test af punkter og energicentre og afbalancering med kombinationshealingen. Testpersonerne får alle det samme foruddefinerede hjemmearbejde og som afslutning på testen bliver blodtryk, puls og hjernefrekvenser igen målt/testet.

Opfølgningsdelen af testen går ud på at kontrollere resultaterne efter en nærmere fastlagt periode, og sammenligne med de første målinger. Samtidig bliver nogle af testpersonerne bedt om at komme med deres subjektive vurdering af forsøget, herunder deres egen indstilling/følelser omkring forsøget, og om de føler at der er sket ændringer i deres liv i testforløbet, samt om de forventer at fortsætte med hjemmearbejdet fremover. 

3.3.Resume

Resultaterne af testene viser at forsøgspersonerne får mere klarhed over hvornår de er i ro, og samtidig mere styr på planlægning af deres tid. De kan begynde at mærke roen. En del af testpersonerne kan mærke en ekstra energi, som giver sig udslag i overskud til at gå i gang med opgaver, som de ellers ikke har kunnet overskue.

Resultaterne viser også at den kinesiologiske afbalancering med Kombinationshealingen virker afslappende og i sammenhæng med hjemmearbejdet nedsætter hjernefrekvenserne til et niveau, hvor kroppen/hjernen ifølge forskerne er i stand til at restituere sig selv.

Men resultaterne viser også at uanset om testpersonerne har været i behandling med antidepressiver, psykologbehandling eller andre behandlinger i det etablerede system, i kortere eller længere perioder, har disse ingen effekt på de kinesiologiske ubalancer, som har med hjernen at gøre – nemlig ubalancerne på amygdala og hippocampus og for den sags skyld også hypofyse og hypothalamus. Ubalancerne kommer stadig frem i testen, og først efter en kinesiologisk afbalancering forsvinder de. Så det er en vigtig del af en stressbehandling at få arbejdet med energien omkring hjernecentrene.

4. Faglig baggrund

4.1. Stress

”Stress er den tilstand man befinder sig i, når man belastes. Når der opstår et misforhold mellem de krav, der stilles til en, og de ydre og indre ressourcer, man har”. (Bo Netterstrøm, overlæge. Arbejdsmedicinsk Klinik, Hillerød Amtssygehus).

Hvorfor opstår stress:

Der stilles mange nye krav til det moderne arbejdsmarked

–         Man skal investere hele sin person i arbejdet.

–         Motivation, engagement, kreativitet, læring og følelsesmæssig involvering er en vigtig del af en moderne arbejdskompetence.

–         Mængden af krav og forandringer er meget vanskeligt at gennemskue for den enkelte.

–         De øgede krav til de ansatte modsvares ikke af at ledelsen tilsvarende påtager sig ansvar.

–         Med alt hvad der sættes i spil kan der opleves udbrændthed.

Hvad sker der når vi begynder at opleve stress?

Koordinering bliver ringere ved stress. Man bruger gamle og simple løsninger.

Samarbejdet mellem venstre og højre hjernehalvdel er vigtig for beslutningstagning. Denne trafik mellem hjernehalvdelene bliver dårligere ved stress.

Der opstår en øget tendens til rutineprægede beslutninger og tommelfingerregler.

–         Ved kompleks beslutningstagning sorteres åbenlyse forkerte løsningsmuligheder fra. Ved stress bliver denne evne forringet.

–         Kreativiteten nedsættes

–         Man er meget længere om at aktivere den viden som er oplagret

–         Det bliver sværere at bevare ny viden.

Stress indtræffer som oftest af den ganske simple årsag at man vil overkomme mere, end man har tid og kræfter til. Efter et stykke tid slår kroppen alarm og signalere at man er begyndt at drive rovdrift på sig selv.

I starten er al travlheden ganske oplivende. Det kører af sted i høj fart og man føler sig nærmest lidt høj af alt det, man får fra hånden, både på jobbet og derhjemme. Men langsomt bliver det for meget, overblikket forsvinder, der bliver længere og længere mellem de gode ideer og rent fysisk har man på trods af sin udbrændthed om aftenen alligevel svært ved at falde i søvn. Arbejdskollegaerne, kæresten, ægtefælle eller børn begynder langsomt at virke irriterende i deres måde at kræve opmærksomhed og tid på.

Men på trods af alle faresignalerne opfatter de færreste at de har stress. Tværtimod er resultatet af de første symptomer på stress, ofte at folk kaster sig ud i nye ansvarsområder og påtager sig endnu flere gøremål. De tankerækker der ligger bag er typisk i retningen af:

-         en smule modgang skal da ikke slå mig af pinden

-         jeg har klaret den før og det gør jeg igen, det plejer jeg jo.

-         desuden er både kollegerne og kunderne afhængige af, at jeg kan leve op til mine aftaler og overholde mine deadlines.

Så de fleste bider tænderne sammen og hænger i - og satser på, at den snigende hovedpine og søvnproblemerne forsvinder, når de er kommet igennem bunkerne på skrivebordet og alle de ubesvarede mails. Dette kan fortsætte i flere år hvor man udsætter sig selv for hårdt pres. Enden på det hele er udbrændthed/stress.

De fleste kender, eller har hørt om, ægtefæller, venner, kolleger eller chefer, der pludselig er ”gået ned med stress” eller er ”brændt ud”, som det også kaldes. Dygtige, ambitiøse og pligtopfyldende mennesker, som pludselig sidder i bilen og opdager, at de ikke aner, hvor de er på vej hen. Eller finder sig selv midt i et møde, de ikke husker, hvad handler om. Folk, der bryder grædende sammen på jobbet eller derhjemme. Får angstanfald som lyn fra en klar himmel. Eller vågner op en morgen og er ude af stand til at gå på arbejde. Disse mennesker er ganske enkelt udbrændte. De har igennem for lang tid overhørt stadig tydeligere signaler fra kroppen om, at den er blevet presset til at overkomme mere, end den kunne klare.

Alle har en grænse. Kroppen er indrettet, så den kan klare selv voldsomme belastninger. En af de førende stressforskere har en grundholdning, nemlig at man helt generelt kan sige, at mennesker, der bryder sammen med et stresssammenbrud, ofte har tålt meget store belastninger i lang tid. Grundholdningen stammer fra Aleksander Perski, der er leder af Stressmottagningen i Stockholm. Det er en forsknings- og behandlingsenhed for stress, oprettet på Karolinska Instituttet i Stockholm. Han fortæller i sin bog Stress och Sjukdom, at stress i de færreste tilfælde kun handler om individuelle personlige faktorer, men om en langvarig belastning: ”Når man diskuterer hvorfor visse personer klarer langvarige belastninger, mens andre rammes af stressrelaterede sygdomme, fremhæves ofte de personbundne faktorers betydning. Her vil jeg stærkt betone, at det frem for alt er en langvarig eksponering af belastninger uden mulighed for rekreation, som ser ud til at udgøre den vigtigste risikofaktor. Ofte handler det om meget forskelligartede situationer for den enkelte eller de nærmeste. Det kan være trusler mod tilværelsens eller individets mest vitale og vigtigste aspekter. Og belastningerne kan have stået på under meget lang tid. Som stressforsker bliver man ind imellem slået af forundring over, hvor meget mennesker egentlig tåler, og hvor fantastisk organismen ofte er til at klare enorme belastninger. Men alle har deres grænse, og hvis man ignorerer de psykiske og kropslige signaler, som fortæller at situationen er kritisk, ja, så ligger vejen åben for forskellige former for sundhedskatastrofer. Dette fænomen kan opstå på mange måder, det kan være situationer, som kan ikke kan ændre så let (hvis man har et sygt barn, eget handicap eller tilhører de mere sårbare grupper i samfundet). Det kan være store forandringer i samfundet, som ingen synes at kunne styre. Det kan også handle om egen perfektionisme og en stræben efter altid at være dygtig, som andre gerne udnytter. Det kan handle om dårligt selvværd, som styrer ens præstationsbehov. For mange er er oftest en udløsende situation, en form for afsluttende krise, som leder til en stresskollaps, ” skriver Aleksander Perski.

Stresscoach Henrik Krogh siger: Tidligere så det ud som om, at det var de svageste på arbejdsmarkedet, der havde problemer med det psykosociale arbejdsmiljø. I dag er det de potentielt stærkeste, der brænder lyset i begge ender og bliver udbrændte på rekordtid. Tendensen er nu at det er ildsjælene, de idealistiske, entusiastiske og engagerede ledere og medarbejdere, der ligger i højrisikozonen. Det er mennesker, der elsker mange bolde i luften. Dem der vil gøre og acceptere meget for et spændende og udfordrende arbejdsliv samtidig med, at de stiller store krav til familielivet. Det er dem, stress rammer meget hurtigt og meget hårdt”. De findes især i to grupper, nemlig i den veluddannede gruppe og i gruppen af de talentfulde uden særlig uddannelse, har Henrik Krogh erfaret.

Antallet af yngre, veluddannede og intelligente mennesker, der må have førtidspension på grund af stress i midten af trediverne, stiger. ” Det er et problem især i IT-branchen og blandt yngre ledere og mellemledere. Vi ser depressioner, der stammer fra stress, hjerneblødninger, blodpropper og udbrændthed hos helt unge -  sidst i tyverne og først i trediverne. Vi gør meget for at få folk på banen igen, så de kan arbejde videre. Men i nogle tilfælde skal de have invalidepension i en ung alder” – siger Karin Kjemrup, Pensionsservicedirektør i pensionsselskabet PFA.

Indenfor det/de sidste år er der heldigvis også sket en ændring i fokussen på og accept af stress. Men samtidig bliver det også mere almindeligt at kalde alle former for travlhed for stress. Og modsat – miste fokus på de mennesker som faktisk er meget syge af stress. For nogle få dage siden hørte jeg nogle radioværter sidde og diskutere stress i en eller anden radioudsendelse. En af kommentarerne var noget lignende ” ja – jeg synes at alt det der stress er noget opreklameret noget. Det er jo bare fordi det er blevet moderne at kalde alt for stress. Så tror folk pludselige at de er syge – hvor de faktisk ikke fejler noget”. Det viser bare hvor stor uvidenhed der stadig er omkring emnet stress.

Det er samtidig også blevet lettere for mange mennesker at indrømme at de er gået ned eller ved at gå ned med stress. Der bliver talt mere om det på arbejdspladser, i blade, fjernsyn osv. og de forsøgspersoner som jeg har talt med i løbet af testperioden har jeg ikke følt har haft så meget modstand mod at acceptere og tale om at de er gået ned med eller på vej til at gå ned med stress.

Da jeg for nogle år siden selv måtte stoppe op i mit arbejde pga. stress, husker jeg det som en periode hvor der opstod mange negative tanker i mig selv:

- jeg er ikke god nok til mit arbejde

- jeg er ikke stærk nok til at arbejde som IT-projektleder

- jeg er ”et flop”

- hvis jeg ikke engang kan klare det her – hvad kan jeg så klare

osv. osv.

Jeg havde det meget dårligt med at skulle fortælle folk jeg kendte, at jeg havde måttet stoppe pga. stress. Det var en periode hvor jeg følte at der stadig ikke blev talt så meget med den stressede person som om den stressede person. Det har heldigvis ændret sig siden – i mange virksomheder.

4.2 Personlighedstyper

Henrik Krogh har opstillet fire forskellige personlighedstyper, som indeholder nogle karaktertræk, som vi alle sammen mere eller mindre har i hos, men hvis det er træk som er meget fremherskende i ens personlighed, kan det være med til at forhøje risikoen for stress:

-         Den selvopofrende type. Skal nok selv løse alle opgaverne og tager hånd om både opgaver, kolleger, familie, kæledyr, men ikke sig selv. Det er en type som sjældent siger nej og som giver meget.

-         Den Irritable type. Farer let op, er hidsig, temperamentsfuld, rastløs og har tendens til at blive irriteret over småting.

-         Den engagerede type. Er idérig, entusiastisk og brænder for sit arbejde eller sit projekt. Er dreven af lysten til at præstere og ændre verden. Kan overkomme det utrolige.

-         Den Perfektionistiske type. Stiller meget høje krav til sig selv og andre, mener at tingene bare skal være i orden, gennemgår detaljer igen og igen.

”De fire typer er de fire sprængladninger, fire karaktertræk, der øger risikoen for at brænde hurtigt ud. Dem, der rammes hårdt af stress, har det fælles træk, at de har mindst to af disse karaktertræk stærkt markeret i personligheden” siger Henrik Krogh.

For at undgå stress eller kunne håndtere den, bliver vi nødt til at kunne fremfinde disse personlighedstyper og arbejde med dem.

Kim K. Jensen mener at ”glæde er den eneste følelse der giver restitution”.

Lægevidenskaben  regner med at 75% af alle sygdomme i dag er stress-relaterede. Inden det går så galt vil du opleve et fald i din præstationsevne og et fald i din trivsel og sundhed. Men hvis du lærer at styre og udnytte din stress, så behøver du ikke blive udbrændt og syg, og du behøver ikke at opleve fald i din præstationsevne, ja du behøver ikke en gang at tænke på at skulle undgå at blive stresset – siger Kim K. Jensen i bogen – Udnyt din stress.

Vi skal lære at være følelsesmæssig intelligent – altså at lære at læse vores egne følelser, og se hvad der egentlig sker i vores liv. Og i den forbindelse kunne se hvilke af de 4 personlighedstyper som er fremhersende hos os.

For at undgå sygdomme, så som stress, er det vigtigt at nå ned på restitutionsniveauet, som svarer til at koble helt af og glemme alt om arbejde og pligter.

Jo hurtigere vi komme ned på restitutionsniveauet jo hurtigere bliver vi klar at gå i gang med nye opgaver uden at det skader. Restitutionsniveauet kan opnås ved f.eks. motion, hobby, mental træning eller evnen til at se muligheder i stedet for begrænsninger.

Hvis vi ikke kommer ned på restitutionsniveauet vil vi opleve en opadgående stresskurve – den dårlige stress-kurve – og slutteligt vedvarende stress. Vi vil arbejde fra restitution og opad og opad og opad, uden nogensinde at komme tilbage til restitutionsniveauet igen. Til sidst når man det Personlige breaking-point – der hvor du bliver alvorligt syg. Blodpropper, mavesår, hjerte-/karlidelser, astma, angst, depression, diabetes osv. osv.

Hvis vi i stedet når ned på restitutionsniveauet ind imellem vil vi opnå den gode stress-kurve – positiv stress.

4.3 Fysiologien

4.3.1 Det Limbiske system

Det limbiske system består af:

-         Hippocampus

-         Amygdala

-         Hypofysen

-         Hypothalamus

Hippocampus

Hippocampus er beliggende dybt inde i hjernen, i det Limbiske System, hvor også Amygdala, Hypofysen og Hypothalamus er placeret. Hippocampus har form som en søhest – deraf navnet Hippocampus.

Det er i det Limbiske system at vores følelser og drifter er lokaliseret. Udover at have betydning for følelserne og drifter har hippocampus en store betydning for vores hukommelse. Derudover er den ansvarlig for styring af kroppens stresshåndtering.

Hippocampus vil blive formindsket under længerevarende stressperioder – den såkaldte langtidsstress. Det er formentlig den forøgede kortisolmængde, som nedsætter dannelsen af nye celler i hippocampus. Det har vist sig at produktionen genetableres når stressen lægger sig, med mindre at stressperioden har forløbet over lang tid. I det tilfælde har det vist sig at hippocampus ikke har været i stand til regenerering.

Det har samtidig vist sig at elektrochokbehandlinger, antidepressiv medicin, indlæring af nye færdigheder og motion kan fremme dannelse af de nye nerveceller i hippocampus.

Amygdala

Amygdala er ligesom Hippocampus beliggende dybt inde i hjernen i det Limbiske System.

Det er en mandelformet struktur som danner forbindelsen mellem det følelsesmæssige og det intellektuelle. Det er også Amygdala som aktiverer centrene for følelser, som dermed udløser en handling, f.eks. kamp eller flugt .

Efter en længerevarende stressperiode vil Hippocampus og Amygdala blive formindsket. Den samme skrumpning ses ved Alzheimers sygdom og alkoholmisbrug. Det betyder også at når man får ”Alzheimers Light” som man går og siger for sjov mange steder, er det kortisol, der har påvirket hukommelsescentret hippocampus. Man mærker det ved at man ikke kan huske hvor man var på vej hen, hvad man var i gang med, eller hvad andre hedder.  Det er korttidshukommelsen som er blevet påvirket af det forhøjede kortisolniveau.

Professor Per Bech, der arbejder på forskningsenheden på Psykiatrisk Sygehus i Hillerød, forklarer sammenhængen mellem amygdala og hippocampus sådan: ”Når man møder et andet menneske, er det gennem hippocampus, at man genkender vedkommende, men det er gennem amygdala at man føler, om bekendtskabet er godt eller dårligt, om man kan lide vedkommende eller ej.

Hypofysen

Hypofysen er som Hippocampus og Amygdala beliggende i det Limbiske system.

I denne forbindelse er Hypofysen stedet hvor ACTH (AdrenoCorticoTrope Hormon) udskilles. ACTH er det hormon som aktiverer udskillelsen af Kortisol i Binyrebarken.

Hypothalamus

Hypothalamus er som de andre 3 beliggende i det Limbiske system. Hypothalamus styrer frigivelse af hormoner fra Hypofysen, ved at frigive releasing eller inhibiting hormoner. Det er Hypothalamus som CRH (CorticotropeRealeasing Hormon) stimulerer udskillelsen af ACTH fra hypofysen.

4.3.2 Hjernefrekvenserne

Hjernefrekvenserne måles som en elektrisk aktivitet i hjernen. Den måles i Hertz og kan f.eks. måles ved hjælp af EEG.

Frekvenserne er inddelt i 4 grupper: Beta, Alfa, Theta og Delta.

4.3.3 Stresshormonerne

Der findes mange stresshormoner, men der er 4 meget væsentlige og samtidig mærkbare:

• Kortisol
• Adrenalin
• Endorfin
• Oxytocin

Man har mulighed for at forebygge stress ved at arbejde med disse 4 hormoner.

Kortisol 

Kortisolhormonet svinger i løbet af dagen. F.eks. er det lavest om natten og stiger tidligt om morgenen igen, når vi skal vågne. Kortisolindholdet falder også i løbet af eftermiddagen, hvor  man tidligere sov eftermiddagssøvn. Det er på det tidspunkt hvor mange får lyst til at spise chokolade, drikke kaffe eller cola for at lade op igen.

Hvis man forstyrres i døgnrytmen, eller forstyrrer den naturlige balance i kroppen – f.eks. pga. pres fra forskellige sider, vil kortisolniveauet ligge højt igennem længere tid. Det er her Kortisol bliver ”farligt”, og kan nedbryde hjerneceller i dele af Hippocampus og Amygdala.

Adrenalin

”Klar til kamp” hormonet, som frigives i akutte stress-situationer. Adrenalinet benyttes til at sætte hjerte hjerne og muskler i stand til at udrette ”det umulige”, for at nedkæmpe en fare eller flygte fra den.

Adrenalinet forstærker samtidig vrede, irritation og frygt.

Endorfin

Stresscoach Henrik Krogh mener at stresshormonet endorfin kan gøre større skade end kortisol. Det er et stof som er væsentligt stærkere end morfin.

Endorfin bedøver kroppen, så man ikke mærker smerte. Det er bl.a. endorfin som bevirker at man kan arbejde langt ud over hvad kroppen faktisk kan klare. Man mærker ikke kroppens advarselssignaler. Man kan arbejde i en rus, og mærker ikke hvor galt det er ved at gå.

Et af advarselssignalerne for enhver medarbejder eller leder bør derfor være at når man føler sig usårlig, og føler at man ikke har behov for søvn eller mad, så skal der reageres hurtigt.

Det er endorfinen, der kan få folk til at arbejde videre, selv om kollegaer, partner eller børn siger fra, og selv om skilsmisse eller lignende er en realitet. Og enden på kan blive udbrændthed, hvor man er fuldstændig afhængig af andres hjælp, siger Henrik Krogh.

Oxytocin

Med oxytocin i blodet kan man også yde store indsatser og arbejde effektivt. Hvis man skal sammenligne endorfin og oxytocin som stresshormoner indenfor kærlighedslivet, så er endorfinet det som frigives i den første forelskelse, og som gør at man kan køre fuld tryk på, og leve af kildevand og kærlighed alene. Oxytocinet tager over når den første forelskelse har lagt sig, og den sande kærlighed og ro tager over.

I arbejdssituationen er endorfinet på banen når man føler sig uovervindelig, og føler at alt er fantastisk sjovt. Når oxytocinet driver værket behøver man ikke stå i første række, man kan hjælpe andre, og glæde sig over andres succes. Og man er i stand til at samarbejde og dermed nå endnu større og bedre resultater.  

4.4. Stress og Biologi

Stress er en proces hvor ændringer, trusler og krav fra omgivelserne (eller oplevede krav) udfordrer eller overstiger vores evner til at tilpasse os, hvilket resulterer i psykologiske og biologiske ændringer, som kan have betydning for vores helbred”

4.4.1 Biologi

Fokuserer på ændringer i autonome nervesystem, hormonsystemet, immunsystemet og hjerte-karsystemet forårsaget af stress

4.4.2 Psykologi

Fokuserer på den subjektive oplevelse af stress, oplevelsen af egen evne at kunne håndtere de tanker/følelser situationen frembringer.

4.4.3 Sociologisk

Fokuserer på de faktorer i det omgivende miljø (stressorer), der kan betragtes som værende belastende (tab, arbejdsbetingelser, konflikter)

4.4.4 De vigtigste stressreaktioner

Fare => akut stress:

-         Adrenalin og noradrenalin overføres til blodet fra binyremarven samt fra sympaticus:

-         Der fremkommer en stigning i puls og blodtryk

-         Blodet omdirigeres fra fordøjelsessystemet til musklerne og hjertet

-         Der sker en stigning i blodsukker og frie fedtsyrer

-         Koncentrationen skærpes (vågenhed)

-         Træthed formindskes

-         Blodets koagulationsevne forøges

-         Svedproduktionen øges

Alt sammen medfører det at kroppen er i alarmberedskab

Hvis faren driver over, falder den akutte stress og organismen vender tilbage til normal niveau.

Sker dette ikke frigives kortisol (glukokorticosteroid) fra binyrebarken.

Kortisol spiller en rolle for glukoseindhold  (hæmmer optagelse via insulinreceptorerne) samt fedtsyre og aminosyreindholdet i blodet (øger alle 3). Det medfører en stigning af blodtryk, som øger adrenalins virkning.

Ved kronisk stress stimuleres kortisolproduktionen markant. Udover det overstående bevirker det også:

-         Hæmning af immunsystemet

-         En stigning i noradrenalin i hjernen (øger opmærksomhed og indlæring i starten, men får senere den modsatte effekt, da kortvarig høj kortisolindhold i blodet øger adrenalin, noradrenalin og dopamin ( aggressivitet, aktivitet, opmærksomhed) og længerevarende påvirker serotonin (angst og depression).

-         Hæmmer genoptagelse i synapserne (overaktivere) og påvirker antallet af receptorer fx et fald af serotoninreceptorer og kortisolreceptorer i hippocampus.

Sker påvirkningen over lang tid, kan bl.a. hippocampus og frontallapperne svinde ind.

Ved stress sker også stigning i hormonerne:

-         aldosteron fra binyrebark (vand- og ionbalance),

-         ADH fra hypofysebaglap (øger vandgenoptagelsen fra nyrerne),

-         Væksthormon (fra hypofyseforlap)

og Glukagon(bugspytkirtlen) øger glukosefrigivelse fra leveren og et fald i insulin (bugspytkirtlen). Alt dette øger energistofskiftet.

4.5 Stress og fysiske sygdomme

4.5.1 Immunsystemet

Immunsystemet er underlagt en homeostatisk regulering af et samspil mellem nerve- og hormonsystemet. Det betyder at psykiske tilstande kan påvirke immunsystemets funktion, og immunsystemet kan påvirke hjernestyrede dele som temperaturregulering, appetit, bevidsthed, og søvn via hormonlignende stoffer udskilt af hvide blodlegemer.

Den akutte stress øger mængden af NK – celler, via det sympatiske nervesystems frigivelse af noradrenalin fra binyremarven.

Kortisol hæmmer produktionen af T/B- lymfocytter og produktionen af antistoffer samt NK-celleaktiviteten. Det nedsætter det samlede antal hvide blodlegemer og medfører en øget risiko for infektioner og udvikling af sygdomme f.eks. mavesår.

4.5.2 Hjerte-karsygdomme

Især ved lav kontrol over arbejdssituationen ses åreforkalkning.

Kortisol bevirker øget indhold af fedtsyrer i blodet samt øget blodtryk. Adrenalin øget koagulationsevne. Derfor skabes en øget risiko for blodpropper.

Stress følges ofte af ”dårlig” livsstil: man ryger og drikker mere, motionerer mindre. Dette er ligeledes risikofaktorer.

Samtidig ses en forværring af kroniske sygdomme fx diabetes , leddegigt og astma

4.6 Stress og psykiske sygdomme

Højt kortisolniveau i længere tid kan bevirke depression. Dette fremkommer pga. et fald i serotonin og noradrenalin (udtrætning) og ødelæggelse af celler i hippocampus – som igen bevirker at kortisolproduktionen stiger.

Kortisols ødelæggelse af celler i hippocampus påvirker hukommelse og problemløsning (ses som demenslignende symptomer).

4.7 Stress og mentale funktioner

Thalamus modtager og videresender informationer til hjernebarken, der tolker situationen ( præfrontale cortex i samspil med amygdala og hippocampus (limbiske system) - følelsesmæssig betydning).

Men også direkte forbindelse fra thalamus til amygdala – det betyder en hurtig, mere ubevidst og refleksagtig reaktion

Arbejdshukommelsen og den styrende del af opmærksomhedsfunktionen er påvirket af dopamin og noradrenalin, således at rutinemæssige operationer fremmes og en rationel tankegang i pandelapperne svækkes.

Hippocampus ødelægges ved højt kortisolniveau, og dette medfører problemer med at lære nyt – dvs.  indlæringsevnen.

4.8 Stress-symptomer

4.8.1 Fysiologiske tegn

-         Hurtig vejrtrækning

-         Stigning i blodtryk

-         Stigning i puls

-         Øget koagulationsevne

-         Fordøjelsesproblemer.

-         Søvnproblemer

-         ”Småsyg”

-         Træt

-         Muskelspændinger

-         Svedeture

-         Nedsat libido

4.8.2 Følelsesmæssige tegn

-         Angstfulde tanker

-         Irritabilitet

-         Rastløshed

-         Nedsat koncentrationsevne

-         Nedsat hukommelse

-         Mangler overblik

-         Let til Gråd

-         Træthed

-         Depression

4.8.3 Adfærdsmæssige tegn

-         Fald i sociale kontakter

-         Fald i motion

-         Stigning i rygning

-         Stigning i alkohol

-         Lytter dårligt

-         Kort Lunte – vrede

-         Glemmer

-         Regression i udtryksmåde

-         Lav selvfølelse

-         Afviser bekymringer

4.9 Stress-faser

a) Alarmreaktionsfase (belastninger skal klares)

b) Modstandsfasen (organismen har vanskeligheder med at klare belastningerne)

c) Udmattelsesfasen (sammenbrud, depression, udbrændthed og sygdom)

En depression kan ses som slutfasen på et længerevarende stress-forløb.

hvor "det hele" simpelthen bliver alt alt for voldsomt og stort for dig
Efter en lang stressperiode sidder du tilbage med

- Selvopgivelse

- Dødheden

- afmagten

- et liv som gør forbandet ondt.

Hvis det bliver kronisk ender man med at leve et liv som bare skulle overstås

Kollapsen ind i depressionens bundløse fortvivlelse starter altså ikke med at du pludselig en dag bare må konstatere at nu orker man ikke mere. Den starter med at du blev bange for noget, og at dette ikke bare forsvandt igen, men voksede sig større og større, indtil du – trin for trin  - mistede det, som før gjorde dit liv smukt, glædeligt og værd at leve.

4.10 Esoterisk viden og Kinesiologi

4.10.1 Chakra systemet

Et chakra opstår i punkter hvor mange energilinier krydser hinanden. Der findes 7 store, 21 mellem store og 49 mindre. Chakra systemet er et energisystem, der forbinder vores æterkræfter med følelserne og tankerne. Man kan sammenligne chakras funktion med hormonkirtlernes. Ligesom hormonkirtlerne er i stand til at meddele den fysiske krop, hvad der skal ske, således også i chakrasystemet. Faktisk kan man sige, at hormonkirtlerne er den fysiske manifestation af chakra. Det er et forbundet system hvilket vil sige at en ubalance et sted vil forårsage reaktioner andre steder.

Når et chakra begynder at blive aktiv, kommer der forandringer i psyken og dermed også i det fysiske.

De syv store chakraer er:

- Krone chakra                    - ultimative mål, indsigt, selvrealisering

- Pande chakra                    - livsglæde, evne til at tænke og modtage input gennem sanser

- Hals/strube chakra             - kommunikation, kreativitet, logisk og abstrakt tænkning

- Hjerte chakra                    - forelskelse, tilgivelse, medfølelse, ubetinget kærlighed, glæde

- Solar Plexus                      - selvværd, opnåelse af personlig styrke, selvrespekt,

- Hara chakra - glæde, seksualitet, omsorg, bevægelse, forandring, ro

- Rod chakra                       - fysisk tryghed, jordforbindelse

Indenfor den esoteriske healing arbejder man med sammenkoblingen mellem chakra og det endokrine  kirtelsystem. Hver chakra er koblet sammen med en endokrin kirtel (hormon kirtel). F.eks. er strubechakra koblet sammen med Skjoldbruskkirtlen, Solar plexus koblet sammen med Bugspytkirtlen og rodchakra koblet sammen med binyrerne.

Al healing foregår gennem chakraet til den endokrine kirtel.

4.10.2 Esoterisk viden - de 7 stråler

Den gamle visdom siger, at fra det ukendte uendelige rums mørke udsprang en stråle. Efterhånden som den kom frem i rummet, ændrede den sig til 3 stråler. Disse 3 stråler ændrede sig til syv, og igen til 49 efterhånden som de kom ned i materien.

De syv stråler består af et utal af gnister, som kommer fra den centrale ild, og til sidst når sin laveste materialisation. Ifølge den gamle visdom er alle engle, overmenneskelige væsener og guder varierende grader af disse gnisters udfoldelse.

De syv stråler er tidligere blevet kaldt de syv strømme, de syv veje, de syv lysstråler, de syv toner fra den kosmiske harpe, de syv vise, de syv rishis eller de syv heste der trækker solen. Kombinationen af disse syv stråler skaber mennesketyper, planeter og solsystemer.

1. stråle – strålen for vilje og magt

2. stråle – strålen for kærlighed og visdom

3. stråle – strålen for aktiv intelligens

4. stråle – strålen for skønhed og harmoni

5. stråle – strålen for videnskab og konkret viden

6. stråle – strålen for hengivenhed og idealisme

7. stråle – strålen for ceremonier og finanser.

Strålerne er knyttet op mod de 7 chakraer – energicentre i kroppen:

1. stråle – kronechakra

2. stråle – hjertechakra

3. stråle – sakralchakra

4. stråle – rodchakra

5. stråle – strubechakra

6. stråle – solar plexus chakra

7. stråle – pandechakra

4.10.3 Kombinationshealing

Viden omkring kombinationshealingen er blevet kanaliseret til mig fra i første omgang Jala – som er min åndelige vejleder indenfor brugen og forståelsen af kombinationshealingen. Navnet ”kombinationshealing” er et navn jeg har givet healingsformen, og jeg ser det som en form for en arbejdstitel, som måske vil ændre sig sammen med min egen videre forståelse og brug af healingsenergien. 

Forventningerne fra Jala til mig er at jeg skal opnå så dyb forståelse af healingsformen ved at komme i dybere kontakt med min sjæls viden, at jeg kan skrive bøger, holder kurser og på den måde udbrede viden om og forståelse af healingsformen på jorden.

På nuværende tidspunkt har jeg fået de informationer som er nødvendige for at bruge healingsenergierne i mit arbejde som kinesiolog. Senere vil jeg få flere informationer, så jeg bliver i stand til at beskrive i detaljer og lære andre hvordan de kan ”bruge” healingsenergierne – altså være bibringer af healingsenergierne til den klient som de gerne vil hjælpe.

Kombinationshealingen tager udgangspunkt i energien fra de 3 første stråler:

1. stråle – strålen for vilje og magt

2. stråle – strålen for kærlighed og visdom

3. stråle – strålen for aktiv intelligens

Farverne som er knyttet til de 3 stråler er:

1. stråle – rød

2. stråle – blå

3. stråle – grøn

3. stråle healingsenergien:

Den ”grønne” energi – benyttes som start på healingsprocessen til at skabe en åbning og gøre klar til at de andre healingsenergier kan få lov til at arbejde i dybden.

Den gør det let for kroppen at modtage healingskraften, ved at åbne og styrke kroppen.

Deva’erne som arbejder med 3 stråle-energien er blomsterne og insekternes devaer.

Energien sendes ind gennem kroppens ydre lag som små energibølger og åbner op og giver plads til 2. og 1 stråle energierne.

Farverne der arbejdes med i 3. stråle healingsenergien er rene farver, tit grøn eller hvid eller lyserød.

2. stråle healingsenergien:

Den ”blå” energi – skaber balance i energien omkring led, organer, brusk, hjerne, blod og lymfe. Alle organer er påvirket af den energi som omkranser organet – herunder også blodet.  Healingsenergien hjælper kroppen til at helbrede sig selv.

Deva’erne som arbejde med 2. stråle-energien er de store dyrs devaer, f.eks. delfinernes devaer og også skovens devaer.

Healingsenergien skaber ro og balance i kroppen – også i hjernen. Energien er meget kraftfuld og har en power som går ud over alt hvad vi kan forestille os her på jorden. 2. stråleenergien er strålen for kærlighed og visdom, og det kan måske være svært at se sammenhængen mellem den kraft og det fine kærlighedsenergi. Men det hænger faktisk ret godt sammen, når man ser på at alt energiarbejde bør starte med hjerteenergien, og knyttet sammen med kærligheden/hjerteenergien har vi den rette adgang til en så powerfuld energi. Så gør vi alt rigtigt og ødelægger ikke noget. 

Farverne og formerne der arbejdes med i 2. stråle healingsenergien er meget bredspektret.

1. stråle healingsenergien

Den ”røde” energi – fylder ”energihullerne” efter der er ændret i energibalancen med 3. og 2. stråle energierne. 1. stråle-healingsenergien skaber den ændring i energistrukturen, som sikrer at resultaterne holder.

1. stråleenergien betegnes også som kristusenergien – den gyldne energi, som spreder sig over alle de andre stråler.

Farverne er lys og power-farver, men også meget fokuseret på de røde og gyldne farver.

Energien i sig selv er engleblid, hvilket er en modsætning til beskrivelsen af 1. stråleenergien som en vilje og magt, men viser bare at vilje også kan tolkes som fokus, og det i dette tilfælde er det som er vigtigt i processen omkring 1. stråle healingsenergien.

1. stråle healingsenergien afslutter også healingsprocessen.

Kombinationshealingen har tidligere været brugt på jorden en kort overgang, og det er nu tid til at den skal kunne bruges igen. Den vil blive beskrevet og formidlet, da kloden nu er klar til at bruge healingsteknikkerne på den rigtige måde. Se evt. bilag D – uddrag af bog om Kombinationshealing.

4.11 Anvendte afbalanceringsmetoder

4.11.1 Kombinationshealing

En ny healingsform som er beskrevet under punkt 4.10.3. Healingsformen består af 3 dele:

• ”den grønne energi (3. stråle – aktiv intelligens)” som viser sig som en deva energi, der skaber en åbning og klargør til at de andre healingsenergier kan få lov til at arbejde i dybden.
• ”den blå energi (2. stråle – kærlighed og visdom)” som er en dybdegående healingenergi, som hjælper kroppen til at heale sygdomme og energimæssige ubalancer.
• ”den røde energi (1.stråle – vilje og kraft/magt)” som ”fylder energihullerne ud” efter den blå og den grønne energi har arbejdet. Samtidig afslutter ”den røde energi” healingsforløbet.

Healingsprocessen

Alle testpersoner gennemgår den samme healingsproces hvor energien omkring centre og organer balanceres:

• Kronechakra
• Rundt om hovedet med fokus på hypofyse og hypothalamus, amygdala og hippocampus
• Udenfor skjoldbruskkirtel og biskjoldbruskkirtel
• Omkring binyre-området
• Skab vibration i kroppen/energien fra fødderne og rundt i hele kroppen, og skab balance via vibrationerne gennem alle meridian-baner/energibaner rundt i kroppen.

4.11.2 Hjemmearbejde – meditation.

”Sid i 2-5 minutter én gang om dagen i helt ro. Tag nogle dybe vejrtrækninger helt ned i maven.

Forestil dig at det er en dejlig vinterdag. Udenfor har sneen dalet ned i lang tid og lagt en dyne at kridhvid sne over hele haven. Forestil dig at du tager farven fra den hvide sne og trækker med ned i dine vejrtrækninger – helt ud i alle cellerne i kroppen – helt ned i fødderne. Gør det på nogle vejrtrækninger inden du går videre.

Forestil dig at det er blevet forår. Det har regnet, og græsset gror lystigt. Det er rent og nyt og den skønne grønne farve som kun helt nyt græs kan have. Forestil dig at du tager farven fra det grønne græs og trækker med ned i dine vejrtrækninger – helt ud i alle cellerne i kroppen – helt ned i fødderne. Gør det på nogle vejrtrækninger inden du går videre.

Forestil dig at det er blevet sommer. Du går nede ved vandet og kigger op på himlen osm er helt skyfri og fantastisk blå. Vandet er samme blå farve. Du går ud vandet og lægger dig ned i det. Du lader vandets blå farve trænge ind gennem huden og ind i alle dine celler samtidig med at du trækker den blå farve fra himlen med ind i dine vejrtrækninger. Helt ud i alle cellerne i kroppen – helt ned i tæerne. Gør det på nogle vejrtrækninger inden du går videre.

Du kigger op mod himlen og ser solen. Den er stor, varm og fantastisk gylden. Du lader solens varme trække ind igennem din hud og rundt i kroppen og trækker samtidig den gyldne farve fra solen ind i dine vejrtrækninger. Helt ud i alle cellerne i kroppen.

Du slipper kontrollen over din vejrtrækning og slapper helt af.

Forestil dig at du sidder på en mark/i en skov/på en eng/ved havet eller et andet sted, hvor du føler dig helt i ro, og nyder at være.

Sig inden i dig selv: Jeg er ro, jeg er balance, langsomt 50 gange.

Slap helt af.

Efter tiden er gået, åbner du langsomt øjnene og strækker hele kroppen igennem. Hvis du har ”fået” nogle billeder, tanker, ord eller lignende mens du slappede af, skriver du dem op og gemmer dem. Hvis du har lyst til at tage dem med næste gang vi ses, er du velkommen til det. ”

5. Eksperimentelt arbejde

Jeg har taget udgangspunkt i 3 forskellige krav, hvoraf testpersonerne skulle udfylde mindst et af dem:

- Testpersonen tror selv at han/hun er stresset

- Testpersonen er blevet diagnosticeret med stress

- Jeg har en forventning om at testpersonen er ved at blive stresset eller er stresset, men at de ikke selv er klar over det endnu.

Testpersonerne er en blanding af mænd og kvinder i alle aldersgrupper, og som arbejder indenfor vidt forskellige områder.

Alle testpersonerne er på forhånd blevet bedt om at udfylde en stress-test, som er udarbejdet af Center for Stress. Jeg har benyttet mig af deres test (de lægger op til at man må benytte deres materiale i andre sammenhænge end deres kurser), og dermed også af deres vurderinger af hvor hver enkelt person ligger på en ”stress-skala”. Det er de enkelte testpersons subjektive vurdering af deres egen stress, som danner udgangspunkt for det videre arbejde.

Jeg har gennemgået overordnet hvad specialet går ud på og har aftalt med testpersonerne, at hvis de har lyst til det, kan de læse specialet når jeg har afsluttet det.

Jeg har samtidig fortalt at arbejdet her kun er første skridt til at gøre noget ved den stress som nogle af dem bærer rundt på, og at jeg forventer at testpersonen aktivt tager ansvar for deres situation, og dermed laver deres hjemmearbejde.

Alle testpersoner er herefter kommet igennem en test og afbalancering hos mig.

Testen bestod i:

• Test af Fælles mål for testen. ”Min krop er i balance til at modstå alle former for negativ stress.”
• Måling af blodtryk og puls
• Test af hjernefrekvens – kinesiologisk
• Kinesiologisk test af æterisk, astral og mentale legemer
• Kinesiologisk test af en række forudbestemte meridianer med relation til hovedet:
• Central
• Governør
• blære meridianen
• galdeblæremeridianen
• kranialmeridianen
• regulerende yin
• regulerende yang meridian
• vital meridian
• Kinesiologisk test af en række forudbestemte organreflekspunkter:
• hypothalamus
• hypofyse
• pineal
• hippocampus
• amygdala
• højre og venstre øre
• skjoldbruskkirtel
• biskjoldbruskkirtel
• hud
• lunger
• hjerte
• lever
• galdeblære
• mave
• bugspytkirtel
• nyre
• binyre
• Kinesiologisk test af chakraer:
• krone
• pande
• Strube
• Hjerte
• solar plexus
• Hara
• Milt
• Rod

Afbalanceringen bestod i:

·        Foruddefineret healingsforløb – det samme for alle forsøgspersoner.

·        Hjemmearbejde 5-15 minutter hver dag

Gentest bestod i:

·        Kinesiologisk gentest af de forudbestemte punkter

·        Test af hjernefrekvens – kinesiologisk

·        Måling af blodtryk og puls.

·        Gentest af målet.

Hvis gentesten viste stadige ubalancer på målet, har det været nødvendigt at foretage yderligere afbalanceringer eller definere andet hjemmearbejde. I de tilfælde, er det specificeret i testskemaerne.

Efter 1 uge foretog jeg kontrol af afbalanceringen og hjemmearbejdet, for at kunne sammenligne og kontrollere om healingen og det definerede hjemmearbejde er effektivt nok til at holde blodtrykket indenfor normalen, hjernefrekvenserne indenfor et acceptabelt niveau og amygdala og hippocampus i balance.

Som afslutning på forløbet fik alle fremtestet opfølgende hjemmearbejde.

6. Resultater

 ---- Meridianer--          ---------- Organreflekser ---------------------   -------  Chakraer --------  

X = ubalance

7. Diskussion

Min forestilling om at jeg kunne udarbejde et introduktions-oplæg som jeg kunne vise alle testpersonerne, viste sig ikke at være en god idé. Mange af testpersonerne kommer fra forskellige firmaer eller kredse, og kom til mig enkeltvis. Så i stedet valgte jeg at give dem en kort introduktion som start på testen, hvor jeg fortalte om hvad mit speciale gik ud på, hvorfor jeg tog fat i netop dette emne, og hvilke skader stress kan forvolde på hjernen.

Efter aflevering af specialet er jeg blevet gjort opmærksom på at målinger af blodtryk burde være foretaget 3 på hinanden følgende gange, for at sikre en korrekt måling. Målingen må foretages med 5 minutters mellemrum.   

8. Konklusion

8.1 Konklusion

Jeg har i forskellige litteratur læst at der skulle være et lighedstegn mellem stress og  for højt blodtryk. Ved at måle blodtrykket og sammenholde det med de andre stress-indikatorer, har jeg kunnet sammenstille resultaterne. Jeg har målt højt blodtryk på personer som ikke på skemaet viste særlig høj stress, og modsat meget lavt blodtryk på personer med høj stress indikatorer.

Konklusion: Jeg har ikke kunne se noget sammenhæng mellem stress-indikatorerne og blodtrykket. Det skal dog siges i den sammenhæng, at nogle af testpersonerne har været i behandling med blodtryksregulerende medicin.

Jeg har til gengæld haft testpersoner som direkte har kunnet sammenkæde kosten med deres blodtryk. F.eks. en testperson som normalt hos lægen havde et helt normalt blodtryk, men som lige inden testen hos mig, havde spist en skål slik. Hun havde en helt klar fornemmelse af at hendes blodtryk ville være højt, fordi hun kunne mærke det i kroppen, hvilket viste sig at være korrekt. Da hun en uge efter fik målt blodtrykket igen, var det helt normalt.

¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯

Alle testpersonerne følte en dyb ro under healingen, og de fleste kunne i forbindelse med kontrollen fortælle at de fortsat kunne få den ro frem, ved at lave deres hjemmearbejde. De fortalte også at de kunne mærke en ændring i de ting de kunne overskue og havde lettere ved at strukturere deres dagligdag. Flere kommenterede at de samtidig havde fået en masse ekstra energi.

Konklusion: Testpersonerne, hvor mange i forvejen ikke havde særlig let ved at mærke sig selv, har i forbindelse med healingen pludselig kunne mærke roen. Det har gjort det lettere for dem at se hvad der skulle til for at de kunne komme videre med at løse deres stress.

Konklusion: Sammenholdt med resultaterne fra den kinesiologiske test af hjernefrekvenserne, ser det ud til at testpersonerne har kunne fremfinde og holde roen i den periode de har lavet deres hjemmearbejde. Og da jeg bad alle om at fortsætte med hjemmearbejdet fremover, forventer jeg at de let vil kunne holde hjernefrekvenserne på et Theta niveau mindst 15 minutter også fremover.

Konklusion: Healingen og hjemmearbejdet har givet testpersoner overblik og overskud til at håndtere de uhåndgribelige situationer, som de løb ind i i dagligdagen. Og samtidig mere energi til at gøre noget ved det. 

¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯

Alle testpersonerne har ubalance på en eller flere af de 4 ekstrameridianer som går forbi hovedet, men til gengæld havde ingen af testpersonerne ubalancer på blære og galdeblære meridianen som begge slutter på hovedet.

Konklusion: Stressen giver ubalancer i meridian energien på en eller flere af de meridianer som går forbi områderne som er påvirket i hjernen.

¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯

Næsten alle testpersonerne har ubalance på organreflekserne for Biskjoldbruskkirtel, Hippocampus, Amygdala og Hypothalamus. Eksempelvis har testperson 11 være gået ned med stress for flere år siden og flere gange. Hun har arbejdet meget med det siden, og har opnået gode resultater, men har stadig ubalancer på Amygdala og Hippocampus.

Konklusion: Uanset hvilke behandlinger testpersonerne tidligere har gennemgået eller om de ingen behandlinger har gennemgået, virker det ikke som om at det ændrer på ubalancerne på organerne der er relateret direkte til stress. Om disse ubalancer har indvirkning på risikoen for senere at blive stresset igen, kan jeg ad gode grunde ikke se ud af denne testen.

¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯

Testscoreskemaet – fra Center for Stress – har givet en subjektiv indikation på hvor stresset personen har været inden testen, men selv for personer som har været i behandling med Antidepressiv medicin i måneder eller år, har resultatet af testen vist mange kinesiologiske ubalancer som svarer til de stressede personer som ikke har været i behandling.

Konklusionen på det kan måske være at selv om de antidepressive midler hjælper en person igennem en stress perioden, fjerner den ikke de psykiske og energimæssige ubalancer som er opstået i forbindelse med stress-perioden. Men jeg har ingen beviser på det, da testperioden kun har strukket sig over nogle få måneder.

¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯

Flere af testpersonerne har tidligere været igennem en periode med stress og efterfølgende depression, og efter at være stoppet med antidepressiv behandling, går der en periode og så starter de på den næste stressperiode.  Flere af testpersonerne kommenterede selv, at de var gået tilbage til arbejdet efter stressperioden, og havde fortsat hvor de slap da de gik ned med stress.

Konklusion: Hvis kroppen ikke kommer nok i ro, så den kan gendanne centrene i hjernen, og hvis klienten ikke laver grundlæggende om på sin dagligdag, er der en større sandsynlighed for at det vil gå galt igen.

¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯

Hjemmearbejdet blev godt modtaget af alle testpersonerne, og der er kun en enkelt af dem, som ikke sørgede for at lave sit hjemmearbejde. Det viste sig ved kontrollen at hun samtidig var den eneste som ikke havde hjernefrekvenserne i Theta niveau ved kontrollen.

Konklusion:  Hjemmearbejdet er vigtigt, for at få kroppen så meget i ro at den også langsigtet kan holde hjernefrekvenserne i ro.

¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯

Det har været svært for testpersonerne at udfylde skemaet fra Center For Stress. Nogle af spørgsmålene har været lidt underlige – ifølge testpersonerne – og i nogle tilfælde har de synes at der manglede nogle spørgsmål. Men alt i alt er vi kommet frem til en fælles forståelse af spørgsmålene, ved at tale om de uldenheder der er fremkommet.

¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯

Test af hjernefrekvensen efter afbalanceringen har vist at alle testpersonerne har fået hjernefrekvenserne ned i Theta niveau.

Konklusion: Den kinesiologiske afbalancering med Kombinationshealingen virker afslappende og nedsætter hjernefrekvenserne til et niveau, hvor kroppen/hjernen er i stand til at restituere sig selv (jf. forskernes resultater omkring hjernefrekvenserne).

¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯

Test af hjernefrekvensen en uge efter afbalanceringen har vist at alle (bortset fra én af) testpersonerne stadig har hjernefrekvenserne liggende i Theta niveau.

Konklusion: Den kinesiologiske afbalancering med Kombinationshealingen sammenholdt med det daglige hjemmearbejde på 5 – 15 minutter holder hjernefrekvenserne på et niveau, hvor kroppen og hjernen er i stand til at restituere sig selv og undgå skader på Hippocampus og Amygdala. Den ene som ikke havde hjernefrekvensen liggende i Theta niveau – havde den liggende i Alfa niveau – som stadig udfra forskernes resultater er helt ok til at restituere. Testpersonen havde ikke lavet sit hjemmearbejde mere end et par gange.

¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯

Stressforskerne har fundet ud af at det er stressede personer i de Videnstunge fag, som får skader på Amygdala og hippocampus – primært de personer som arbejder i fag uden en fast arbejdstid men med masser af deadlines på opgaver som skal nås.

Når jeg tester energien omkring Amygdala og Hippocampus er det alle testpersonerne som har ubalancer på en af de to organreflekspunkter og næsten alle som har på begge. Og det er uanset hvilke arbejdsområder de arbejder indenfor. Der er i testen både kontorassistenter, studerende, ansatte indenfor kommunen, laboranter, IT-medarbejdere, vognmænd osv. osv.

Konklusion: Da alle testpersonerne har ubalancer på en eller begge  organreflekspunkterne, viser det at uanset hvilket arbejdsområde de arbejder indenfor, kan vi via Kinesiologisk test påvise ubalancerne på Amygdala og Hippocampus på i hvert tilfælde alle de test personer der har været med i testen.

¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯

8.2. Perspektivering

Hvis testperioden havde strukket sig over længere tid – f.eks. et eller flere år, ville jeg have haft en mulighed for at følge op på en række testpersoner, som fik kinesiologisk afbalancering af de ubalancer som er opstået i forbindelse med stress-perioden, og en kontrolgruppe med en række stress-patienter som ikke fik kinesiologisk afbalancering.

Jeg ville kunne følge med om testpersonerne blev stressede igen, og sammenholde det med kontrolgruppen.

Resultaterne ville kunne danne grundlag for en konklusion omkring ubalancerne på Amygdala og Hippocampus. Vil man ved at afbalancere de ubalancer som findes på Amygdala og Hippocampus kunne undgå så mange personer, som igen senere får konstateret stress.

Og tilsvarende – vil hjemmearbejdet – hvis testpersonerne fortsætter med det fremover – kunne bevirke at testpersonerne får så meget overskud og overblik, at de kan undgå stressperioder fremover.

9. Litteraturliste

Steffensen, Lis Lyngbjerg (2002) Ledelse uden stress

Jensen, Kim K. (2002) Udnyt din stress

Bruun-Jensen, Keld   - Anatomi og Fysiologi, På en anden måde 1 og 2.